onsdag den 2. maj 2012

Tekstiltryk

Jeg startede med at tegne mine initialer på klæbepapiret og skærer dem ud

Denne blev sat på et prøvestykke stof og jeg duppede maling på
 Der var enkelte steder hvor jeg ikke trykket min stencil godt nok ned.
 Til min T-Shirt valgte jeg at kombinere stencil og en ramme med aviser i, denne gang brugte jeg de udskårende bogstaver sammen med strimler af aviser.

tirsdag den 1. maj 2012

Snittekniv

Vis kulle lave en snittekniv hvor vi fik udleveret knivbladet:
 Jeg valgte at lave min i mørkt træ hvor jeg borede huller og sleb dem til så bladet passede i.
 Senere blev den skåret til på båndsaven og slebet indtil den føltes naturlig at holde
 Nu skulle der lavet en skede til den og det startede med at lave en skitse på et stykke papir hvor det var meget ekstra
 her efter blev det overført til læderet, klippet ud og perforeret i kanterne...
 og til sidst syet sammen med sadelmager sting, altså hvor man krydser snoren i hvert sting man tager
 det færdige resultat.

Lampe i frisk træ

Til denne opgave valgte jeg at forsøge mig med at bruge en lidt anderledes teknik da vi skulle arbejde med frisk træ.
Midterpinden blev lavet som Kurt beskrev det, ved at snitte bunden til og borer et hul i et andet stykke træ og så kile midterpinden fast.
 Jeg borede huller i den midterste fod samt i de to "støttefødder", dette hul passe lige til en dyvel som jeg pressede i begge huller.
 Da det er frisk træ vil det når det tørrer trække sig sammen og derfor også trække sig sammen om dyvlen og på denne måde kan man lave en meget kraftig samling.
lampen skal senere hen have boret et hul ned igennem og der skal graves en rende i bunden til en ledning så denne kommer til at være skjult.æ

fredag den 23. september 2011

Home Sweet Home

Denne gang var opgaven at vi skulle lave noget som vi ville bruge der hjemme, jeg valgte så derfor at jeg ville lave ophængning til nogle hvalros stødtænder som jeg har fået for nogle år siden og aldrig har fået hængt op.
Jeg besluttede at jeg ville lave en kasse meget ligesom den vi har lavet, dog uden bundpladen og selvfølgelig not'en. Min tanke var at jeg ville lave to beslag til stødtænderne som skulle monteres på toppen af kassen og derefter skulle kassen monteres på en blændet dør. Jeg lavede et design til beslagene og skar dem ud på dekupørsaven, og sleb dem pæne. Efter kassen er monteret på døren så vil jeg fuge runde om den, spartele skruehoveder og male den hvid så den kommer til at se ud som en integreret del af den blændet dør.

(billeder kommer lige så snart jeg får dem over på min computer)

torsdag den 22. september 2011

Mit bud på godt design


Jeg har valgt de reoler som jeg netop er blevet færdig med til vores lejlighed, de består af 21mm fyrtræslister, også kendt som hobbylister. De er skruet sammen på kryds og samlet så alle skruehovederne er skjult, enten af listen bagved eller af væggen som de står op af. Grunden til at vi valgte denne løsning er at det er en gammel Vesterbro lejlighed hvor målene ikke stemmer overens med de mål som de fleste møbler bliver lavet i. En anden grund var at denne samlingsmetode er at da der er luft imellem listerne så lader reolerne ikke til at fylde så meget i rummet. Billederne viser de to reoler i brug, den ene er til bøger og mapper og er lavet så rummene mål passer til en ringbindsmappe, DVD-reolen er selvfølgelig lavet så den passer til målet på en DVD.




Trækasse efter tegning


Denne gang skulle vi lave en trækasse, og til denne startede vi med et uhøvlet bræt. Brættet røg en tur igennem afretteren, og blev skåret ned i bredden og så skar vi en not i på rundsaven. Rundsavens klinge blev nu indstillet til 45 grader og vi skar nu brættet ud med smig, efter dette skar vi en 4mm krydsfinerplade ud og limede kassen sammen. Billederne er af det meste af processen og til sidst det færdige resultat.






Penalhus og laptop sleeve


Denne gang skulle jeg prøve at tæmme en symaskine, dette er ikke noget jeg har forsøgt mig med siden håndarbejde i folkeskolen. Jeg startede ud med at forsøge mig med at lave en prototype på et indkøbsnet, for lige at få en fornemmelse af hvordan en symaskine virker. Efter dette gav jeg mig i kast med at sy et penalhus, og med kyndig vejledning fra en ”voksen” kom jeg frem til et meget tilfredsstillende resultat. Da der var noget tid tilbage forsøgte jeg mig med at lave en sleeve til min computer, denne synes jeg at jeg slap ret heldigt fra. Billederne er af de tre ting som jeg nåede at sy, dog kan indkøbsnettet ikke rumme meget mere end en enkelt øl.

(billederne kommer på lige så snart jeg har fået dem over på min computer)