Studieprodukt 1

Opgaven er lavet sammen med Jesper A. Mortensen

Idéudvikling:
Til vores første studieprodukt skulle vi arbejde med temaet genbrug. Vi fik af vide at vi havde cirka 60 europaller til rådighed, og at disse skulle ende med at blive til nogle møbler som skal ud og stå i gårdsmiljøet på Blaagaard/KDAS. 


Vi startede med at blive delt ind i grupper hvor vi skulle komme med et forslag til hvordan vi mente at pallerne bedst kunne blive udnyttet som møbler til gården. I vores 5-mandsgruppe lavede vi først en individuel brainstorm, hvorefter vi fremlagede vores ideer for hinanden. Ud fra det udarbejde vi tema, prototype af pap og ispinde, samt rettede ideen ind så den passer ind i et studiemiljø.
Vi fremlagde vores ide og designprocessen for resten af klassen, hvor vi besvarede uddybende spørgsmål fra klassen. Vores gruppes forslag var det som endte med at blive valgt. Så vi skulle lave en bænk hvor der var siddepladser på begge sider af bænken.
Fremstilling:
Til hver gruppe var der 6 paller som vi kunne bruge til vores projekt, Vi tegnede et par skitser til projektet og gik derefter i gang med at vælge de paller som vi ville bruge til vores bænk. Tre af pallerne valgte vi at bruge som skelettet til bænken, sammen med den palle som udgør bunden. De sidste to paller hev vi alle brædderne af, gik dem over med sandpapir så de kunne bruges til at beklæde bænken med.
Beklædningsbrædderne valgte vi at sømme fast og ikke skrue da resten af pallerne er sømmet sammen og dette vil give et flottere og mere gennemført færdigt design. Men da sømmene sidder meget tæt på kanten af brædderne skulle vi borer for, så vi var sikre på at brædderne ikke flækkede når vi sømmede dem sammen. De resterende brædder brugte vi til at lave nogle fodstøtter så bænkene blev nemmere og mere behagelige at sidde på.
Det sidste led i processen var at skrue bænken fast til en hel palle, som udgør bunden af møblet. Dette var et krav til opgaven, så alle møblerne, ved hjælp af en palleløfter, er mobile.










Undervisningsforløb:
Emne: ”En stol til hjemmet”
Materialer:
Genbrugstræ & gammelt tøj som eleverne gerne skal tage med hjemmefra eller evt fra glemmekassen på skolen.
Forløb:
Elevernes færdige projekt skal være et sidde møbel til deres værelse i hjemmet, som er lavet så vidt muligt af genbrugstræ og gammelt tøj. Der skal indgå både tekstil og træ i deres ideudvikling og færdige projekt.
Vi ville starte med at gå i dialog med eleverne om hvilken designproces vi ønsker at de skal bruge, og hvad de skal designe. Til dette forløb vælger vi at eleverne først skal brainstorme for sig selv, derefter skal gå sammen i grupper af 4, som vi har valgt ud for de enkelte elevers kompetencer, og diskutere deres ideer. I samråd med os skal eleverne udvælge en af deres ideer, som opfylder rammerne for opgaven. Derefter skal eleverne udarbejde skitser, med mål,  til hvordan deres færdige produkt skal se ud.
Fremstilling:
Nu går eleverne sammen i de samme grupper som før og går i gang med fremstillingen af produktet. Hver elev arbejder med sit eget projekt, og udveksler erfaringer og tager ved lære af hinanden. Eventuelle problematikker skal de først forsøge at løse i gruppen inden vi vil træde til med hjælp.
Vi vurdere at opgaven fra ide til færdigt produkt vil strække sig over i alt 6 lektioner af 45 min. Hvis enkelte elever bliver hurtigere færdige kan disse hjælpe deres klassekammerater med deres projekter.

CKF’er:
Følgende ckf’er har vi valgt at sætte fokus på i vores undervisningsforløb:

CKF: Håndværksmæssige arbejdsområder
Formgive og fremstille produkter, fortrinsvis i træ og metal
Udnytte kendskab til andre relevante materialers anvendelsesmuligheder
Vælge hensigtsmæssige materialer, teknikker, værktøjer og maskiner
Kende og efterleve sikkerheds– og sundhedskrav for værktøjer og maskiner, stoffer og materialer i undervisningen
Udvikle gode arbejdsvaner
Medtænke miljø, ressourceudnyttelse og bæredygtighed i arbejdsprocessen.

CKF: Det samfundsmæssige og kulturelle indhold
Vælge materialer ud fra overvejelser om ressourceudnyttelse og bæredygtighed
Præsentere og formidle egne produkter i samspil med det omgivende samfund

CKF: Design og produkt
Forstå kreative designprocesser, hvori der indgår inspiration og ideer, planlægning, udførelse og evaluering
Fremstille produkter med udgangspunkt i egne ideer
Formgive med personligt præg
Bruge omverdenen som inspirationskilde
Forholde sig til det færdige produkt ud fra en æstetisk, funktionel og kommunikativ synsvinkel
Sætte ord på designprocessen.